Hammershøi Christmas-serien fra Kähler er en hyldest til julens særlige nostalgi og traditioner. 2023-julekruset rummer 33 centiliter og er perfekt til varme juledrikke, fra varmende gløgg i december til kaffe efter maden, når freden og roen sænker sig efter julebordet. Kruset er lavet af porcelæn og dekoreret med en cedertræsgren, der i 2023-udgaven har et rødt hjerte med røde julebær, blå juletræspynt med guldsnor og en lille fugl, der har fundet vej ud over kanten af kruset. Inde i kruset er der også en lille overraskelse – en snemand midt i gløggen eller julekaffen.
Hammershøi-julemotiverne er gennem årene blevet skabt af kunstneren Rikke Jacobsen, hvis værker tilføjer et strejf af julemagi til den klassiske Hammershøi-serie. I dag har serien dele nok til en komplet borddækning, ideel til hverdagsmiddage i december såvel som til julebruncher, julemiddage og julefrokoster.
Læs mere om Kähler Hammershøi Christmas krus 2023