Lily lysestagen fra Holmegaard har et smukt design med enkle, bløde og organiske linjer. Lily serien er inspireret af åkanden, der roligt og nærværende flyder på stillestående vand. Stagen har en diameter på 7 cm, hvilket gør den velegnet til fyrfadslys, men kan også bruges som en lille skål til nødder, oliven og andre snacks. Eller hvorfor ikke som dessertskål til panna cotta eller elegant servering af is og sorbet?
Formen på Lily fyrfadsstagen minder om blomsterknopperne på en åkande, og designet rammer en fin balance mellem det romantiske og det moderne. Det smukke kvalitetsglas har samme farve hele vejen igennem, så farven bliver ikke påvirket, hvis stagen får en ridse ved brug. Et rigtig godt valg, der er designet til at blive brugt, fin på bordet både til hverdag og fest. Kan maskinvaskes ved maks. 55°C.
Læs mere om Holmegaard Lily fyrfadsstage 7 cm blue iris